Revideret romanisering af koreansk

Revideret romanisering af koreansk er det officielle system for romanisering af koreansk i Sydkorea. Systemet blev taget i brug i år 2000 og erstatter det tidligere benyttede system McCune-Reischauer, som blev taget i brug i 1984. Det nye system er på mange måder lig det, som blev benyttet før 1984, bortset fra at det gamle system ikke repræsenterede konsonanter på en god måde, fordi udtalen ændres (hvilket særlig ikke-koreanere mærker) afhængig af hvor i ordet, de står.

Revideret romanisering bruger ingen ikke-alfabetiske symboler (diakritiske tegn) med undtagelse af, og som oftest valgfri, brug af bindestreg.

Udviklingen af systemet blev startet i 1995 af Nationalt institut for koreansk sprog og officielt lanceret den 4. juli 2000 af det sydkoreanske departement for kultur og turisme. Departementet argumenterede for, at man med systemet ville reducere brugen af specielle tegn, hvilket skulle gøre det lettere at bruge, eller rettere lettere at ignorere diakritiske tegn på datamaskiner. Dermed rationaliserer det også koreansk sprog med hensyn til brug af enkel ASCII-tekst i internet-domænenavne.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search